Facader

Selvom en bygning ikke er bevaringsværdig, så kan den godt have værdi for byrummet. Værdien kan være den særlige placering i byrummet, en tilknyttet kulturhistorisk fortælling eller en bygningsmæssig repræsentant for en særlig tidsepoke.

I de fleste tilfælde er det ud fra en arkitektonisk, æstetisk og kulturhistorisk synsvinkel af stor betydning, at facader bevares eller føres tilbage til det oprindelige udtryk. Kun i få tilfælde vil ændring af en bygnings facade i forhold til opførelsestidspunktet være en forbedring,

Facadens lodrette og vandrette opdeling, bygningens proportioner, udsmykningsdetaijer, dimensioner på vinduesformater, farver og materialer og ikke mindst placeringen og udformningen af vinduer og døre bør tillægges stor betydning, når en bygning istandsættes. Facaden bør opfattes som en helhed fra terræn til tagets top.

Tildækkede og tilklæbede vinduer og døre sender signal om forladthed, tomhed og tillukkethed.

Facader bør ikke belyses. Kunstigt lys af enhver art bør kun opsættes, hvor der er behov for orienteringslys eller belysning af skilt.

Markiser og baldakiner anvendes ofte for at beskytte varesortiment i vinduer mod sollysets afblegende effekt og for at give skygge enten i butikken eller på varer opstillet langs facade.

Markiser kan være et tilskud til gadebilledet, hvis de er tilpasset bygningens opdeling og farvesætning og kun anvendes i udrullet tilstand i butikkers åbningstider. Faste baldakiner giver sjældent en bygning karakter.

Markiser opsat ubrudt over flere vinduer og døre har en tendens til visuelt at skære bygningen vandret over. Især på ældre bygninger, som der er mange af i kommunens bydelscentre, bør den oprindelige arkitektur respekteres, og markisers længde bør være tilpasset i forhold til facadens lodrette opdeling over det enkelte vindue og dør.

Med hensyn til hvor langt markiser må rage ud over fortov og hvilken frihøjde, der skal holdes under markisen, henvises til vejlovgivningen og tilhørende vejregler.