Gå til hoved indhold

Udhængsskilte

Udhængsskilte skal placeres hensigtsmæssigt, så de ikke generer fodgængere og beboere. Vejlovgivningens regler skal følges, og skiltets udformning tilpasses omgivelserne.

Udhængsskilte

Da udhængsskilte ofte hænger over fortovsareal, skal de både placeres i en højde, så de ikke er til gene for forbipasserende, og så lavt, at de ikke generer udsynet for beboere på 1. sal. Vejlovgivningens regler skal iagttages.

Udhængsskiltet skal tilpasses omgivelserne både i udformning, farve, placering og størrelse. For mange udhængsskilte på korte afstande vil dække for hinanden, hvorfor der kun bør placeres ét udhængsskilt pr. butik.

Af hensyn til udsynet for beboere på 1. sal bør afstanden mellem overkant af et udhængsskilt og 1. sals vinduers underkant minimum være 25 cm.

Et skilts udformning og farver bør, ligesom skiltets tykkelse og samlet areal, tilpasses bygningens arkitektur og anden skiltning på facaden.